lejrehøstfestival2017.jpg

Alternativet på Lejre Høstfestival

Der var mange fremmødte til Lejre Høstfestival, trods lidt regn i løbet af dagen. Arrangørerne regner med omkring 2500 deltagere på festivalen, der bød på mange delikatesser fra egnens fødevareproducenter.

Alternativet deltog i en lokalpolitisk debat kl. 10.30, hvor Ulla Jensen repræsenterede Alternativet. Under debatten støttede Alternativet tanken om Allerslev Friskole, at Degnejorden delvist skulle være et grønt rekreativt område for Lejre By, at borgerne skal have mere indflydelse og frihed til initiativ, samt alt der frem for alt skulle tænkes mere langsigtet i planlægningen af de fysiske rammer for kommunen.

På standen mødte der fra kl. 12 mange nysgerrige op, der spurgte til både lokalpolitik, mærkesager og borgmesterkandidater.

Alt i alt en fantastisk dag for Alternativet i Lejre.